Beskrivelse
Indhold: Tromle, nummerkugler, 15 plader, 1 nummerplade, regler og nummermarkører
Hver spiller starter med at vælge en bingoplade hver.
Man vælger en opråber, der skal dreje tombolaen med de nummererede kugler og råbe tallene op. Når en kugle triller ud, skal opråberen sige kuglens tal højt. Hver spiller gennemser sin plade, og har spilleren det nævnte tal, dækkes dette med en markør. Den midterste rude er en joker, der ikke behøver blive opråbt, men læg en markør dér fra starten. Opråberen har en markeringsplade, hvor hver opråbt kugle lægges på tilsvarende tal, så man hele tiden har styr på de numre, der allerede er opråbt.
Den spiller, der først dækker en fuld række, vandret, lodret eller diagonalt, råber BINGO og har vundet førstepræmien!
Vil man fortsætte med at spille, kan resterende spillere spille om anden- og tredjepladsen.
I stedet for at fylde en række, kan man variere spillet ved at blive enige om at fuldende et mønster, som markørbrikkerne skal danne for at få BINGO. Det kan f.eks. være, at alle fire hjørner skal markeres, eller
at en firkant dannes af markørerne på midten af pladen.
Held og lykke!